Siden blev ikke fundet
Den side, som du forsøgte at se, blev desværre ikke fundet.
Fejlen kan skyldes, at siden er blevet slettet, eller at adressen (linket til siden) er forkert.
Den side, som du forsøgte at se, blev desværre ikke fundet.
Fejlen kan skyldes, at siden er blevet slettet, eller at adressen (linket til siden) er forkert.
COVID-19 symptomer:
COVID-19 kan vise sig med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær. Man kan også miste lugte- og/eller smagssansen. Mange vil kun få milde symptomer, som ikke kræver lægebehandling.
Nogle får atypiske symptomer som f.eks. svær hovedpine eller diare
De fleste får symptomer 4-7 dage efter at have været udsat for smitte, men hos nogle kan der gå op til 14 dage.
COVID-19 kan smitte fra ca. 2 døgn før man udvikler symptomer. Nogle udvikler aldrig symptomer, selvom de er smittede.
Sådan skal du forholde dig, hvis du eller dit barn har symptomer på COVID-19:
Kontakt lægen, hvis du er så syg, at du har brug for at tale med en læge. Hvis du kun har milde symptomer, som du normalt ikke ville have kontaktet lægen med, så kan du nu booke tid uden lægehenvisning. Det gælder dog ikke børn under 2 år, hvor der stadig skal tages kontakt til egen læge for at blive henvist til test.
Book tid til podning på http://www.coronaprover.dk, du skal bruge dit NemID. Børn under 15 år ligger under forældres NemID.
Hvis du kun har milde symptomer, kan du godt regne med et negativt svar, men hvis du fortsat har klassiske symptomer (feber og udtalt hoste), skal du isolere dig indtil 48 timer efter symptomophør, da testen kan være falsk negativ.
Hvis testen er positiv, skal du tage kontakt til dine nære kontakter, som også skal testes. Se nedenfor. Hvis ikke du har mulighed for at isolere dig i eget hjem, kan du få hjælp til at blive isoleret et andet sted.
Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece med råd til forældre, som har et barn med corona-symptomer eller hvor der er konstateret smitte i barnets institution/skole:
Information til forældre om børn med symptomer som kan være COVID-19 eller hvor der er konstateret smitte i institution/skole
Sådan skal du forholde dig, hvis du har været i nær kontakt med en COVID-19 smittet:
Definition af nær kontakt:
En person, der bor sammen med en, der har fået påvist ny coronavirus
En person, der har haft direkte fysisk kontakt (fx kram) med en, der har fået påvist ny coronavirus
En person med ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra en person, der har fået påvist ny coronavirus
En person der har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale med personen) med en, der har fået påvist ny coronavirus.
Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og som ikke har benyttet værnemidler på de foreskrevne måder.
Den ny tilføjelse er alle, der har været inden for en afstand af to meter i mere end 15 minutter med en person, der er testet positiv i en af følgende situationer:
-Aktiviteter med kraftig udånding som sang, høj tale eller råb.
-Aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse.
-Ophold i lukkede rum med dårlig ventilation eller manglende udluftning.
Opfylder du et af disse kriterier, skal du enten henvende dig til lægen eller til Corona-hotline for at blive henvist til podning efter nedenstående retningslinier. Hvis ikke du selv henvender dig vil du blive kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis den smittede har udpeget dig som nær kontakt. Nære kontakter prioriteres, så tests kan tages på de rigtige dage. Det er derfor vigtigt, at du som nær kontakt ikke bare selv booker test men henvender dig til Smitteopsporingen eller alternativt egen læge.
Podningerne bookes på http://www.coronaprover.dk:
1. test foretages samme dag eller snarest muligt efter, at personen er blevet identificeret som nær kontakt. Der skal dog mindst være gået 4 dage fra man blev udsat for mulig smitte (dag 0)
2. test foretages to dage efter 1. test uanset om der er kommet svar på første test
o Ved 1. test på dag 4 foretages ny test dag 6, som udføres uanset om der er kommet svar på første test fra dag 4
o Ved 1. test på dag 5 foretages ny test dag 7, som udføres uanset om der er kommet svar på første test fra dag 5
o Ved 1. test på 6. dag og frem foretages ikke yderligere test
I de tilfælde hvor der har været løbende eksponering og eksponeringstidspunktet derfor ikke kan fastsættes foretages 1. test hurtigst muligt og anden test 2 dage senere.
Hvis der er gået mere end 14 dage siden sidste mulige smitteeksponering henvises den pågældende ikke til test, men opfordres til at tage kontakt til egen læge ved udvikling af symptomer.
Patienten skal isolere sig indtil svar på første test, selvom han/hun ikke har symptomer. Hvis den er negativ, kan han/hun herefter færdes frit. Er den positiv, skal han/hun isolere sig til 7 dage efter den positive test, også selvom han/hun ikke har symptomer.